
Oplev vores sortiment i Det Levende Køkken
Hver torsdag og fredag i inco København og inco Glostrup
Det Levende Køkken består af vores gastronomiske salgskonsulenter, Christian og Simon, som begge er faglærte i kokkebranchen.
Deres vigtigste opgave, når de hopper i kokketøjet er, at inspirere, fremvise produkter og vejlede.
Hver torsdag og fredag inviterer vi dig indenfor i både København og Glostrup til en unik smagsoplevelse, der vækker dine sanser. Vores dygtige gastronomiske salgskonsulenter, Christian & Simon, står klar til at tilberede udvalgte delikatesser 🍽 lige foran dig.
Menuen varierer fra uge til uge og opdateres senest tirsdag op til demodagene, men du kan altid følge planen herind.
Torsdag d. 22. maj
Hjemmelavet jordbærmousse med passionsfrugt perler og friske danske jordbær. Husk, kære kunder, at danske jordbær er i sæson helt frem til august/september - og derfor er de perfekte at flette ind på menuen.
- Simon og Christian
Fredag d. 23. maj
3 slags pølser fra Slagter Lampe med kartoffelsalat og behørigt tilbehør. En pølse vi glæder os til at smage er den nye variant bacon/ramsløg - sidstnævnte er en krydderurt, som altid er ekstra hypet i foråret.
- Simon og Christian
Fredag d. 30. maj
Der er demo i begge butikker, men hvad menuen byder på - det må du vente dig og se!
- Simon og Christian

Oplev smagen før du køber
I Det levende køkken får du mulighed for at smage dig gennem udvalgte dele af vores sortiment – lige dér, hvor du alligevel handler. Her bliver inspirationen levende, og sortimentet tager form direkte på tallerkenen.
Vi sætter råvarer i spil og serverer smagsprøver, så du som professionel i branchen kan få nye idéer til menukortet, buffeten eller disken. Nogle dage er der fokus på nye produkter, andre gange på sæsonens bedste – men fælles er, at det altid er lavet med faglighed, nysgerrighed og masser af smag.

Gastronomiske salgskonsulenter
Hos inco møder du ikke bare sælgere – du møder mennesker med solid erfaring fra den professionelle køkkenverden. Vores gastronomiske salgskonsulenter har selv stået bag gryderne, i produktionen og på servicegangen. De kender din hverdag, dit tempo og de krav, du møder.
Derfor kan de rådgive i øjenhøjde – om alt fra råvarer og tilberedning til sortimentsvalg og sæsoner. Uanset om du driver en café, restaurant, cateringvirksomhed eller noget helt fjerde, kan du forvente faglig sparring, inspiration og praktiske løsninger, der matcher netop din forretning.